Stress og Symptomer

Stress er et stort problem i hverdagen for rigtig mange danskere, men trods denne viden, kan det være vanskeligt at sige noget helt præcist om udbredelsen og omfanget af stress blandt danskerne.

Akupressurmåtte lindrer stress og træthed.

Der er mange mindre undersøgelser, som kortlægger omfanget af stress i mindre grupper. Dog er der beklagelig vis hverken nyere nationale undersøgelser eller handlingsplaner, som afdækker udfordringerne på et mere generelt plan. Der hersker derfor en del forvirring og uenighed om, hvor galt det står til.

Uenighed eller ej, så kan vi fastslå, at det er bekymrende og barske tal, som har store konsekvenser både for den enkelte, familien og for samfundet som helhed. Disse tal bliver mere og mere tydelige. Følg med i de løbende nyheder, for at holde dig opdateret.

Stress tal-og-fakta

Stadig flere danskere oplever et højt stressniveau, og stress udgør dermed et stigende folkesundhedsproblem.

Andelen af voksne danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 pct. i 2010 til 25 pt. i 2017. Det er især kvinder, der rammes af stress: I 2017 havde 29 pct. af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 21 pct. af mændene.

Stress har også en betydelig social slagside: Mens knap hver femte i beskæftigelse har et højt stressniveau, gælder det omkring halvdelen blandt arbejdsløse, førtidspensionister eller mennesker, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Et kort overblik over stresstilstanden i Danmark viser kun toppen af isbjerget.

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.
  • 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag
  • I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer
  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress
  • Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job
  • 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Forebyggelse af stress

Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab, og et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres sammen med arbejdspladsen. Men du kan også selv gøre noget for at forebygge langvarig stress.

Langvarig stress kan slide på krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. Du kan forebygge langvarig stress ved at kende dine signaler og belastninger.

Kend dine signaler

Brug stress-testen i linket nedenfor til at vurdere, hvor stresset du er, og til at lære dine stress-signaler at kende.

Noter, hvis du har andre gener end dem fra testen, så du ved, hvad du skal være opmærksom på.

Spørg dine nærmeste, om de lægger mærke til tegn på, at du er stresset – og hvilke.

Gentag dette, hver gang du har en periode, hvor du føler dig stresset.

Kend dine belastninger

Er det arbejdet, familielivet, fritidsaktiviteterne eller balancen mellem dem, der belaster dig? Skriv ned, konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag.

Lav en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme. Vurder, hvad der giver stress, hvad der giver glæde, hvad der er virkelig vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre.

Det kan du selv gøre i dagligdagen

Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen. Indlæg hver dag små pauser, der giver pusterum. Spring ikke frokostpausen over. Pauser giver ny energi.

Sørg for, at motion bliver en del af din hverdag, og at du få tilstrækkelig søvn og hvile i det daglige. Begge dele forebygger og afhjælper stress.

Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på et lavt niveau. Stimulanser øger kroppens belastning og kan påvirke søvnen.

Overvej om du kan have glæde af at dyrke meditation og afspænding. Det kan for nogle give indre ro. Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det

Dyrk det, der giver dig glæde – og sæt tid af til det. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn eller andet. Glæde giver ny energi.

Hvis det først og fremmest er arbejdet, der presser dig, skal problemet først og fremmest løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger og din tillids- og sikkerhedsrepræsentant.

Sig nej, sig fra, sig pyt! Lad ikke andres måde at gøre tingene på bestemme, hvad du selv kan og vil. Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser.

Stress og arbejdsmiljø

Der er mange grunde til, at man kan få stress, og nogle af dem hænger sammen med arbejdet. Hos Videnscenter for Arbejdsmiljø kan du læse mere om stress og arbejdsmiljø.

  • 50 – 60 procent af det samlede sygefravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress, selv om arbejdspladsen har en stresspolitik.
  • Blandt dem som kommer tilbage i jobbet igen, får ikke engang halvdelen det bedre, på trods af at arbejdspladsens stresspolitik netop skulle sikre forbedring.
  • Stressede medarbejdere er i gennemsnit 62 procent mere syge end andre medarbejdere.

En række faktorer kan bidrage til, at man udvikler stress af sit arbejde. Stress kan både skyldes arbejdsmængden og kulturen på arbejdspladsen, og blandt faktorerne er fx:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Høje følelsesmæssige krav
  • Skifteholdsarbejde og arbejde på forskudte arbejdstider
  • Høje krav til opmærksomhed og koncentration
  • Jobusikkerhed
  • Konflikter i arbejdet
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Manglende belønning og anerkendelse
  • Manglende forudsigelighed ved væsentlige ændringer
  • Manglende udviklingsmuligheder

Det er vigtigt at have fokus på, hvad du selv og din arbejdsplads kan gøre for at forebygge og håndtere stress. Hos Videnscenter for Arbejdsmiljø kan du få viden om stress, lære symptomerne at kende og læse, hvad I kan gøre for at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen.

Hvad koster det?

  • 1,5 million ekstra fraværsdage pga. sygdom om året pga. stress
  • Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
  • Der bruges 14 mia. kr./år i samfundsudgifter, i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet pga. stress
  • Stressrelaterede hjertekarsygdomme kostede allerede i 1992 samfundet ca. 900 millioner kroner
  • Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
  • Arbejdsskader i form af psykiske lidelser, herunder stress, estimeres at koste det danske samfund 2,6 mia. kr. årligt.
  • Det koster op mod 1 mio. kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder
  • Det koster op mod 4 mio. kr. at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kr. klassen
  • Ca. 1/3 af det samlede fravær på arbejdsmarkedet skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster samfundet 63,3 mia. kr. årligt.

Fakta om mental sundhed

  • I 2013 blev der anmeldt 4646 sager om psykiske arbejdsskader til Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen
  • Ca. 20% af den danske befolkning i løbet af et år have problemer med mental sundhed. Det svarer til 700.000-800.000 voksne danskere
  • Stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45% af tilkendte førtidspensioner.
  • I EU bliver nedsat mental sundhed desuden anført som en af de tre vigtigste årsager til stress og sygefravær.
  • Danmark en af de nationer, som arbejder mest på verdensbasis.
  • De samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt udgør 55 mia. kr.

Fakta om stress blandt børn og unge

Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress

  • Kvinder der er pressede under graviditeten har 80 % større risiko for at føde et dødfødt barn.
  • Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress.
  • Antallet af unge der ugentligt eller dagligt er påvirket af symptomer som hovedpine, mavepine, søvnbesvær, nervøsitet, svimmelhed, irritation og tristhed er stigende
  • Medicinforbruget, både psykofarmaka, samt smertestillende fordoblet fra 1988 til 2006 blandt de 11-15-årige
  • 55 % af piger i 9.klasse er såkaldt medium-stressede og 10 % oplever et højt stressniveau
  • Unge kvinder mellem 16 og 24 år er generelt mere stressede end unge mænd. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007.

Symptomer på stress

Din krop sender signaler for at advare dig om stress. Mange er ikke opmærksomme på at aflæse signalerne, fordi de ikke er klar over, hvad de betyder. 

Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre får mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt, og at vi bør gøre noget.

Fysiske symptomer

  1. Hovedpine
  2. Indre uro
  3. Svimmelhed
  4. Søvnproblemer (for meget eller for lidt)
  5. Hjertebanken
  6. Muskelspændinger
  7. Udmattethed
  8. Infektioner
  9. Hudproblemer
  10. Manglende appetit eller stor lyst til sødt eller salt mad
  11. Indre uro
  12. Hovedpine
  13. Hjertebanken
  14. Mavesmerter
  15. Nedsat potens
  16. Vægttab eller øgning
  17. Hyppige infektioner
  18. Forværring af kronisk sygdom

 Adfærdsmæssige symptomer

  1. Øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer
  2. Øget brug af medicin
  3. Travlhed
  4. Konfliktopsøgende
  5. Vredesudfald
  6. Gråd
  7. Undgår andre/isolation

Psykiske symptomer

  1. Koncentrationsproblemer
  2. Manglende humor
  3. Hukommelsessvigt
  4. Negative tanker
  5. Irritabilitet
  6. Følelsesmæssig inkonsistens
  7. Sørgmodighed
  8. Depression
  9. Let til tårer
  10. Oplevelse af tomhed eller følelsesløshed
  11. Ulyst
  12. Træthed
  13. Irritabilitet
  14. Hukommelsesbesvær
  15. Koncentrationsbesvær
  16. Angst
  17. Nedsat humoristisk sans
  18. Depression

Adfærdsmæssige symptomer

  1. Søvnløshed
  2. Uengagerethed
  3. Hyperventilation
  4. Aggressivitet
  5. Nedsat præstationsevne
  6. Ubeslutsomhed
  7. Øget brug af stimulanser
  8. Øget sygefravær

Lyt til signalerne

Nogle af symptomerne betyder mere end andre. Indre uro, irritabilitet og ubeslutsomhed kender vi alle til, når vi bliver presset i hverdagen. Sådanne symptomer svinder hurtigt, når vi føler, at det kører for os igen. Vi skal blot stoppe op og se at få ændret på de ting, der stresser os lige nu. Får man imidlertid mere vedvarende sværere symptomer, er det et signal om, at der virkelig må gøres noget. Længerevarende stressbetinget hovedpine eller vægttab vil jo også nedsætte vores evne til at komme oven på igen, ligesom hukommelsesbesvær, angst og depression vil nedsætte vores evne til at fungere i det daglige og derved stresse os yderligere.

Årsagen kan være en anden

Bortset fra søvnløshed er der imidlertid ingen af de omtalte stresssymptomer, der ikke kunne have en anden årsag. Derfor er det vigtigt, at man ved symptomer, der varer mere end en uges tid bliver undersøgt hos lægen. Men søvnløshed er til gengæld et godt symptom at måle sin stress med. Det er ikke bare nogle få nætter op til en større begivenhed, vi taler om. Men indsovningsbesvær eller at vågne op med tankemylder midt om natten og bruge en time eller to til at falde i søvn igen.

Stress påvirker sygdom

Mange af de sygdomme, vi går og døjer med i dagligdagen, giver flere og sværere symptomer, når vi er stressede. Har man diabetes stiger behovet for insulin, psoriasisen blomstrer og personer med åreforkalkning i hjertet får hyppigere hjertesmerter. Hos andre bliver allergiske symptomer mere udtalte for eksempel øges risikoen for astmaanfald. Samtidig øges risikoen for at udvikle sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og depression ved længerevarende stresstilstande.

Et folkesundhedsproblem

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Mere end to procent søger læge på grund af stress. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf. Vi må regne med, at flere hundrede tusinde mennesker har genererende stresssymptomer og har derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdom og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom.

Hvad skal man gøre?

Det vigtigste er at finde ud af, om symptomerne skyldes stress eller ej. Hvis de er stressbetingede, må man få identificeret årsagerne. Er det problemer på arbejdet eller derhjemme? Er der for meget at se til, så prioritér det, du kan nå og glem resten. Tal med de nærmeste om det.

Lægen kan hjælpe her ved at sætte symptomerne i rette perspektiv og rådgive om det mest hensigtsmæssige i situationen. Lægen kan også vejlede om, hvordan symptomerne bedst håndteres, og hvordan man får en bedre nattesøvn. Er der tale om en længerevarende belastning, eller er den meget voldsom, kan samtaler hos en kompetent psykolog eller stressbehandlingsinstitution komme på tale. Det vigtigste er dog at få ændret på det, der belaster en.

Udsigt for fremtiden

Selvom man er kommet ind i en langvarig stresstilstand med mange symptomer og vanskelighed ved at klare det daglige, er fremtidsudsigterne lyse. Det er vigtigt at slå fast, at stress ikke er en kronisk tilstand. Får man ændret sin situation, så belastningerne mindskes, svinder symptomerne og de fleste bliver faktisk klogere på sig selv og de faktorer, der medfører stress under et sådant forløb.

Nogle synes faktisk, de kommer styrket ud af en sådan kriselignende tilstand, og mange bliver i stand til meget hurtigere at reagere på belastninger, så de ikke får så alvorlige konsekvenser. De lærer at bruge stresssymptomer som advarselssignaler og bliver heller ikke så alarmerede, når symptomerne opstår.

Det skal dog medgives at svær og langvarig belastning hos nogle medfører blivende psykiske problemer.

Hvis du er i tvivl

Du skal ikke have alle symptomer for, at der er tale om stress.

Hvis du er i tvivl, om du har stress, kan du tale med nogen, der kender dig godt eller kontakte din læge.

Leave a comment
Stay up to date
Register now to get updates on promotions and coupons

Shopping cart

×