Muskler & træning – Klog på Kroppen

En god fysisk form giver skarpere hjerner hos børn

Der kan trækkes en lige streg imellem småbørns fysiske form og hvor godt de klarer sig i kognitive tests af forskellig art, fremgår det af en ny undersøgelse.

Jo længere et lille barn kan tilbagelægge til fods indenfor en periode på seks minutter, desto bedre klarer barnet sig i forskellige prøver, hvor de små grå skal i sving.

Det viser en undersøgelse, som er offentliggjort i Journal of Clinical Medicine i febraruar 2021. Det kan godt være, det umiddelbart lyder mærkeligt, men den er god nok.

Spændende amerikansk forskning

Forskere fra University of Illinois at Urbana-Campaign i USA bad 59 børn i alderen 4-6 år om at gå så langt, de kunne på seks minutter for derigennem at bedømme deres kardiorespiratoriske kondition.

Dernæst blev børnene udsat for forskellige tests, der kunne fortælle noget om børnenes intellekt, evne til at fokusere på det væsentlige samt tænke fleksibelt.

En undergruppe bestående af 33 børn blev desuden sat til en høreprøve, hvor de skulle reagere på visse lyde, men ikke andre, imens elektroder målte deres hjerneaktivitet.

Klar sammenhæng fysik og kognitive evner

Forskernes analyser viste en klar sammenhæng imellem børnenes fysiske form og deres kognitive evner og hjernefunktion.

De børn, som havde den bedste kardiorespiratoriske kondition, klarede sig bedre i tests af intellektuel forståelse og sproglig udtryksform. De klarede sig også bedre i computer-tests, der krævede koncentration og evnen til at multi-taske, og de var hurtigere til at bearbejde information og bedre til at aktivere de forskellige dele af hjernen i forbindelse med disse øvelser.

Manglende motion tænder advarselslamper

Den nye undersøgelse kommer egentlig ikke som nogen overraskelse, da der allerede findes en del studier, som viser en sammenhæng imellem fysisk form og kognitiv funktion hos unge og voksne.

Med den nye forskning på helt små børn har forskerne dog formået at påvise, hvor tidligt i livet denne sammenhæng kan spores. Det faktum, at tankevækkende mange helt små børn, unge og voksne ikke får den anbefalede mængde daglig motion, tænder advarselslamperne hos forskerne.

D-vitamin – solens bidrag til det gode helbred

Når sollyset rammer din blottede hud, dannes der D-vitamin. Det er en god ting, for netop dette vitamin er vigtigt for dit immunforsvar og for dine knogler og muskler.

Tidligere troede man, at D-vitamins eneste vigtige opgave var at sikre normal knogledannelse hos børn. I dag har videnskaben fået langt mere indsigt i de talrige opgaver D-vitamin udfører i kroppen, ikke bare hos børn, men også hos voksne.

Foruden at bidrage til, at knoglerne udvikles normalt, hjælper D-vitamin med at vedligeholde normal muskelfunktion. Det har betydning for førligheden hele livet og er især vigtigt for ældre, der i forvejen har større risiko for at falde og komme til skade.

Immunforsvar og mineralregnskab

D-vitamin har samtidig stor betydning for immunforsvaret, da det hjælper med at regulere en række forskellige forsvarsmekanismer. D-vitamin er lidt forenklet sagt med til at sørge for, at immunsystemet doserer sine kræfter korrekt og ikke kører af sporet.

Hvad D-vitamin også kan, er at hjælpe kroppen med at optage og udnytte calcium og fosfor. Disse to mineraler findes i knoglevæv og er vigtige for knoglernes beskaffenhed. D-vitamin er også med til at sørge for, at calciumindholdet i blodet er normalt. Det er uhyre vigtigt, da det kan have en række uhensigtsmæssige effekter i kredsløbet at have for meget calcium i blodbanen.

Mangel på D-vitamin om vinteren

Når du udsætter din hud for sollys, sørger solens UVB-stråler for at danne D-vitamin. Dette er dog kun muligt i Danmark i foråret og om sommeren, hvor solen er tilpas stærk, da den står højt på himlen. Om efteråret og vinteren, hvor solen er lav, danner vi næsten ingen D-vitamin.

Solen er vores primære kilde til D-vitamin. Der findes ikke særlig meget af vitaminet i føden. Derfor risikerer mange mennesker at komme i underskud i vinterhalvåret.

Folk med mørk hud skal være ekstra opmærksomme, da de har sværere ved at danne D-vitamin på grund af den øgede pigmentering. Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle danskere tager et D-vitamintilskud hver dag i vinterperioden.

Kan man overdosere D-vitamin?

D-vitamin tilhører de fedtopløselige vitaminer, som ophobes i kroppen og derfor kan overdoseres. Dog er den mængde af vitaminet, som man kan få fra føden, forsvindende lille i forhold til den mængde, der dannes i huden i forbindelse med soleksponering. Egentlige tegn på forgiftning såsom forhøjet calcium-indhold i blodet ses først ved indtag af store mængder. For meget calcium i blodet kan føre til kvalme, hovedpine og forstoppelse. Ved voldsom overdosering af D-vitamin over længere tid kan der ske en calcium-udfældning i nyrerne og blæren med risiko for nyresten.

Du finder D-vitamin i:

Ud over solen optræder D-vitamin i fødevarer som fede fisk – sild, laks og makrel, og der er ligeledes D-vitamin i margarine, smør, madolier, kød, æg, mælk og ost. Mængderne i fødevarer kan dog langt fra måle sig med, hvad du kan danne fra solens stråler på en sommerdag.

Mitokondrier: Dine celler er fyldt med små energi-fabrikker

Alle celler i din krop indeholder et hav af bittesmå kraftværker kaldet mitokondrier, der laver den livsnødvendige energi, der holder dig i live.

Hver gang du tænker en tanke, løfter din arm, åbner køleskabet, nyser eller dagdrømmer, bruger du energi. Har du nogensinde spekuleret over, hvor den energi kommer fra?

Den bliver såmænd produceret i dine egne celler, og det sker døgnet rundt i et svimlende tempo. Dine celler indeholder myriader af bittesmå kraftværker – de såkaldte mitokondrier – som fremstiller energien.

Lagrer energi i molekyler

Det gør de ved at omdanne fedt, kulhydrat og protein (samt alkohol!) til adenosintrifosfat (ATP), som er et molekyle, der lagrer energien i kemisk form.

ATP svarer nærmest til at have kontanter i lommen. Når cellen skal bruge energi til at udføre en given opgave, spalter den ATP, så den lagrede energi bliver frigivet til øjeblikkelig anvendelse. Den samlede mængde ATP, som mitokondrierne hos en voksen person producerer i løbet af en hel dag, kan snildt løbe op på 70-75 kilo.

Nogle celler har flere mitokondrier end andre

Nogle celler indeholder flere mitokondrier end andre. For eksempel er der markant større mitokondrie-tæthed i hjertemuskelceller end i andre celletyper. Hjertet skal nemlig producere enorme mængder af energi for at kunne trække sig rytmisk sammen hvert sekund, døgnet rundt, hele livet.

Der er også rigtig mange mitokondrier i andre muskelceller samt i cellerne i hjernen og i de vitale organer.

Coenzym Q10 styrer processen

For at kunne omdanne de forskellige emner fra føden til energi skal mitokondrierne bruge et vitamin-agtigt stof, som hedder coenzym Q10. Det fungerer som en slags ”tændrør”, der styrer energiproduktionen.

Coenzym Q10 transporterer elektroner i en indviklet proces, der hedder elektrontransportkæden. Det er denne proces, som styrer hele energiomsætningen.

Destruerer syge celler

Mitokondrier har andre opgaver end at lave energi. De har blandt andet en nøglefunktion i forbindelse med noget, der hedder apoptose og betyder ”programmeret celledød”.

Det er en helt naturlig proces, som kroppen selv sætter igang for at destruere celler, der af den ene eller anden grund er kørt af sporet.

Et eksempel er kræftceller, som pludselig begynder at dele sig ukontrolleret og danner en svulst. Her er det vigtigt, at kroppen selv kan tilintetgøre de syge celler. Mitokondrierne kan iværksætte en udsivning af proteiner, som destruerer de syge celler og får dem til at gå til grunde.

Træning kan øge antallet af mitokondrier

Forskning viser, at man kan øge antallet af mitokondrier i sine muskelceller igennem træning.

En undersøgelse, som blev offentliggjort i 2017 i tidsskriftet Cell Metabolism, viste, at intervaltræning med høj intensitet var bedre end styrketræning af musklerne, hvis man ønsker at øge antallet af mitokondrier.

Du kan være skyld i den dårlige kemi i træningslokalet uden at vide det

Når din sved reagerer med stoffer som klor, producerer det en cocktail af nye kemiske forbindelser. Og det kan give et indeklima, som ifølge forskere ikke er specielt sundt.

Det er ikke bare, når kvinder giver hinanden elevatorblikket, eller mænd sætter et par ekstra skiver på vægtstangen for at markere deres alfahan-status, at der kan opstå dårlig kemi i fitness-lokalet.

Faktisk er du selv – uden at vide det – med til at skabe problemet. Ny forskning offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Indoor Air viser nemlig, at vi mennesker udskiller en lang række kemiske forbindelser, når vi brænder kalorier af på løbebåndet, i romaskinen, ved vægtløftning eller alle mulige andre former for hårdt fysisk arbejde.

Og det er ikke sikkert, at disse kemiske blandinger er så sunde.

Klor og aminosyrer fra sved

Det er forskere fra University of Colorado Boulder i USA, som har lavet en undersøgelse af folk, der træner.

Her har de ved hjælp af avanceret måleudstyr fundet frem til, at en enkelt svedende, prustende træningsudøver udskiller ligeså mange kemiske stoffer fra kroppen som helt op til fem stillesiddende individer.

For eksempel kan aminosyrer fra din sved eller acetone fra din udåndingsluft reagere med klorholdige desinfektionsmidler, der bruges til at gøre træningsudstyret rent med. Herved opstår nye, luftbårne kemikalier, hvis potentielt skadelige effekt man på nuværende tidspunkt ikke kender meget til.

Forsvinder ikke bare af sig selv

Det er først gang nogensinde, at forskere ved hjælp af topavanceret måleudstyr og med stor nøjagtighed har kunnet måle præcis hvor mange kemiske stoffer, træningsudøvere udskiller i forbindelse med træning, og med hvilken intensitet.

Problemet med disse kemiske udskillelser er, at stofferne ikke bare forsvinder. De svæver rundt i lokalet og går i forbindelse med andre stoffer, hvorved nye cocktails af kemi opstår.

Udluftning er vigtig

De amerikanske forskere bag undersøgelsen har som de første nogensinde opdaget en gruppe af kemikalier kaldet N-kloraldimin, som opstår, når klor går i forbindelse med aminosyrer i sved. Det er uvist, hvilken effekt de har på helbredet, men man ved, at lignende reaktioner, hvor klor går i forbindelse med ammoniak, kan være stærkt skadelige.

Eftersom vi mennesker anvender størsteparten af vores tid indendørs, er det vigtigt, at vi har styr på indeklimaet og de kemiske stoffer, der findes i luften.

Under alle omstændigheder er udluftning med til at mindske problemet.

Er veganere dårligere sportsfolk? Snup en gulerod og læs med …

Mange tror, at veganere har ringere muskelstyrke og udholdenhed, fordi deres kost mangler visse næringsstoffer. Men en canadisk undersøgelse hamrer en pæl – eller rettere en selleristang – igennem den myte.

Det er et faktum, at kroppen behøver vitaminer og mineraler til at udføre hårdt fysisk arbejde. Det er også en kendt sag, at veganere kan være udfordret med hensyn til at få alle de forskellige næringsstoffer fra kosten, da visse vitaminer og mineraler udelukkende eller primært findes i animalske fødevarer.

Men at drage den konklusion, at veganere dermed mangler udholdenhed og muskelstyrke og derved er ringere sportsfolk, holder ikke vand.

Ingen tegn på begrænsninger

Ifølge en gruppe canadiske forskere fra University of Quebec i Montreal er der i hvert fald ikke tegn på, at en vegansk kost giver begrænsninger i forhold til fysisk præstation. Tværtimod. De observerede faktisk, at veganere klarede sig bedre end altspisende personer, når man testede deres udholdenhed.

Undersøgelse af unge kvinder

For at blive klogere på sammenhængen udførte forskerne en undersøgelse af 56 sunde og raske, slanke og fysisk aktive kvinder i tyverne.

Deltagerne blev enten kategoriseret som veganere eller altspisende, og havde fulgt en af de to diæter i mindst to år. Deltagerne fik foretaget en lang række målinger, herunder af fedt- og muskelmasse, estimeret maximal iltoptagelse (VO2 max), en suboptimal udholdenhedstest (70% af VO2 max), muskelstyrke og kostfaktorer.

Veganere var markant mere udholdende

Både veganerne og de altspisende forsøgspersoner var sammenlignelige med hensyn til fysisk aktivitetsniveau, BMI, fedtprocent, muskelmasse og muskelstyrke.

Til gengæld klarede veganerne sig markant bedre, når det gjaldt estimeret VO2 max samt testen, hvor de skulle presse sig til lige under udmattelsesgrænsen.

Ud fra de observerede resultater konkluderer de canadiske forskere, at vegansk kost ikke ser ud til at have en begrænsende indvirkning på hverken muskelstyrke eller udholdenhed, og set i det lys står undersøgelsen i skærende kontrast til den gængse opfattelse.

Værd at vide …

Hvad risikerer en veganer at mangle?

Der kan være mange årsager til, at folk ikke spiser kød. Det står dog ikke til at ændre, at kød indeholder en række vigtige næringsstoffer, som kroppen behøver, og det gælder især B12-vitamin, jern og zink.

Kød er ligeledes en vigtig proteinkilde. Der er dog mange vegetabilske fødevarer, som er værdige erstatninger. B12-vitamin er dog stadig den store udfordring at finde i vegetabilsk form.

Kolesterol er livsvigtigt og skal kun sænkes, når det virkelig er nødvendigt

Stoffet kolesterol, som kroppen selv danner, indgår i alle cellemembraner og er blandt andet også nødvendigt for dannelsen af hormoner. I nogle situationer kan det blive for højt, og her kan de kolesterolsænkende statiner være nødvendige, men de skal anvendes med forsigtighed.

Kolesterol er igennem tiden blevet præsenteret som et farligt stof, men intet kunne være mere forkert. Det er faktisk et livsvigtigt stof, som er med til at opbygge vore cellemembraner, og som vi blandt også behøver for at kunne danne hormoner.

Det kan hænde, at kolesterolmængden i blodet bliver uhensigtsmæssigt høj, og her kan det være nødvendigt at sætte ind med medicinsk behandling.

I Danmark er der omtrent 600.000 personer, som tager kolesterolsænkende statiner, der effektivt sænker kolesteroltallet og i det store hele betragtes som sikre og forsvarlige lægemidler. Men der er en lille risiko for, at der kan opstå bivirkninger som eksempelvis muskelsmerter.

Ikke alle oplever problemet

Der er ikke alle, der får disse bivirkninger, og der er desuden stor forskel på, hvor mange procent af statinbrugerne, som føler sig berørt. Ifølge bogen Statin-Associated Muscle Symptoms, hvor læge og endokrinolog Eliot A. Brinton har skrevet et kapitel om statin-relaterede muskelsmerter, optræder disse smerter hos mindre end 1 procent af deltagerne i kliniske forsøg. Omvendt rapporterer et sted imellem 10 og 30 procent af statinbrugere fra klinisk praksis omkring problemet med muskelsmerter forårsaget af deres medicin.

En dansk undersøgelse, som blev offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology (JACC) i 2013, rapporterede, at muskelsymptomerne varierer afhængig af ens fysiske aktivitetsniveau. Kun 10 procent af fysisk inaktive statinbrugere melder om problemet, hvorimod det kan forekomme hos op til 75 procent af sportsaktive, som anvender statiner.

Hæmmer energien i muskelceller

Men hvad skyldes smerterne? Hvorfor opstår de? For at forstå det, er vi nødt til at iføre os et par biokemiske briller og kigge nærmere på den enkelte muskelcelle.

Inde i cellen findes et utal af mikroskopiske energifabrikker, der kaldes for mitokondrier. Det er dem, der producerer den energi, musklen skal bruge til al bevægelse. Denne energiomsætning kræver et særligt energimolekyle, et hjælpeenzym, og det er netop her, problemet ligger. Det har nemlig vist sig, at statiner har en reducerende indvirkning på dette stof.

Blokerer vigtigt hjælpeenzym

Hjælpeenzymet bliver i vid udstrækning dannet i leveren. Det er også her, kolesterol bliver produceret. Faktisk deler hjælpeenzymet og kolesterol samme biokemiske syntesevej, som på et tidspunkt deler sig og bliver til de to forskellige stoffer.

Statiner virker ved at indsætte en ”vejspærring” lige før det punkt, hvor syntesevejen deler sig, og det har altså konsekvenser. Det hæmmer kolesterolproduktionen, hvilket er det ønskede formål med statinerne, men det hæmmer også dannelsen af hjælpeenzymet, og det påvirker altså energiomsætningen ude i kroppens celler.

Dansk forskning overraskede

Danske forskere fra Københavns Universitet kiggede nærmere på fænomenet i forbindelse med en undersøgelse, som er offentliggjort i Scientific Reports. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om statiner påvirker energiomsætningen i mitokondrierne i hvide blodlegemer.

Til forskernes store overraskelse observerede de en forhøjet energiomsætning i de hvide blodlegemer hos statin-behandlede patienter, og det er jo lige omvendt af den energireduktion, man har set i muskelceller.

Øger energiomsætningen i hvide blodlegemer

De danske forskere konstaterer, at statiner tilsyneladende både kan have positive og negative effekter.

Om det er godt eller skidt, at energiomsætningen i hvide blodlegemer går i vejret, ved de ikke. Enten er det en fordel, at statiner hjælper de hvide blodlegemer med at producere energi til at udføre deres mange opgaver, eller også er den øgede energiomsætning i blodlegemerne kroppens måde at forsvare sig imod den skadevirkning, statiner har.

Kolesterol er livsvigtigt

Hvorom alting er, har adskillige andre undersøgelser kædet statiner sammen med mindsket energiomsætning i muskelceller, ligesom forskning også har vist en sammenhæng imellem regelmæssig statinanvendelse og symptomer i hjernen som forvirring og hukommelsestab.

Dette skal også ses i lyset af, at flere og flere eksperter stiller sig kritisk overfor den noget aggressive kolesterol-krig, som har været ført igennem mange årtier.

Det er nemlig sådan, at kolesterol er et livsvigtigt stof, som alle cellemembraner indeholder, og som indgår i kroppens dannelse af hormoner. Der er mange, som sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en god idé at sætte så hårdt ind mod kroppens egen dannelse af kolesterol.

Hvor meget motion koster en dag i kontorstolen?

Det er usundt at sidde for meget, men kan man kompensere for de inaktive timer på kontorstolen ved at motionere? Spørgsmålet er, hvor meget skal der til? Det har forskere kigget på.

Mange af os har stillesiddende arbejde, og selvom mange kontorjobs er relativt vellønnede, kan den mangelfulde fysiske aktivitet blive dyrt et andet sted – nemlig på sundhedskontoen.

Det er påvist, at folk, der sidder ned i mange timer hver dag uden at røre på sig, har en øget risiko for at dø tidligt. Så det store spørgsmål er, om man kan kompensere for timerne på den flade bag ved at være ekstra aktiv, når man har fri – og i så fald hvor meget der skal til?

30-40 minutter med sved på panden

Det har forskerne bag en ny undersøgelse kigget nærmere på, og de har fundet svaret:

For at modvirke den sundhedsskadelige effekt af en hel dag bag skrivebordet skal du have pulsen op og få sveden til at pible i 30-40 minutter.

Så skulle den være på plads.

Forskningen er offentliggjort i British Journal of Sports Medicine og er en såkaldt meta-analyse, hvor forskerne i dette tilfælde har set nærmere på i alt ni videnskabelige undersøgelser med sammenlagt 44.370 deltagere fra fire forskellige lande. Alle deltagerne bar en eller anden form for fitness tracker, der holdt øje med deres aktiviteter, kalorieforbrug, puls og andre relevante faktorer.

At være fysisk inaktiv øger risikoen for død

Forskerne kunne se, at hos personer med en inaktiv hverdag steg risikoen for dødsfald i takt med, at personerne anvendte mindre og mindre tid på moderat til hård fysisk aktivitet.

Men hos de mest aktive personer, som tilbragte 30-40 minutter dagligt på moderat til hård fysisk aktivitet, var forholdet imellem mange inaktive timer og risiko for død stort set det samme som hos personer, der i forvejen tilbragte ganske lidt tid med stillesiddende aktiviteter.

Med andre ord ser det ud til, at de 30-40 minutters moderat til hård fysisk aktivitet kan kompensere for en dag i kontorstolen.

Selv de små ting tæller med

Nu er det jo sådan, at alle bække små gør en stor å, og det gør sig også gældende i forbindelse med den inaktive livsstils skadelige virkning på helbredet. Det er altså ikke kun, når man snører løbeskoene eller hopper i cykelsadlen og kører 100 kilometer, at der er gevinst.

Rask gang, havearbejde, at tage trapperne i stedet for elevatoren – alle disse ting tæller også med i det stor regnskab.

Det vigtige er at være ekstra opmærksom på at bruge kroppen, når man har mulighed for det – også selvom det kun drejer sig om få sekunder, og det ikke nødvendigvis giver sved på panden.

Motion stimulerer kroppen til at danne knoglevæv

Irske forskere har afsløret, hvordan fysisk belastning af knogleceller får dem til at kommunikere med stamceller i knoglemarven og instruere dem i at danne ny knoglemasse.

Man har længe vidst, at motion – specielt løb og andre motionsformer, der belaster knoglerne – er med til at styrke knoglemassen. Nu har irske forskere fra Trinity College of Dublin imidlertid fundet frem til, hvordan det rent praktisk foregår.

Sender signaler til knoglemarven

Når de knogledannende celler i kroppen, de såkaldte osteocytter, bliver belastet med stød, slag og andre påvirkninger i forbindelse med fysisk aktivitet, danner de signalstoffer, som de sender til stamceller i knoglemarven med besked om at danne nyt knoglevæv.

Dette har specielt stor betydning for de mange mennesker, som i løbet af deres liv risikerer at udvikle knogleskørhed (osteoporose), hvor knoglerne gradvist bliver mere og mere skrøbelige, så brud kan opstå selv ved små belastninger.

Vesikler med vigtig information

De irske forskere hæfter sig især ved, at osteocytterne i forbindelse med fysisk belastning danner bittesmå vesikler, som transporterer information direkte til knoglemarvsstamceller.

Vesiklernes indhold af informationsholdige signalstoffer programmerer stamcellerne, så de bliver omdannet til celler med afgørende betydning for knoglevævsdannelsen.

Et nyt våben mod osteoporose i fremtiden?

Den nye forståelse af de mekanismer, som gør sig gældende i forbindelse med knoglevævsdannelsen, er naturligvis vigtige for fortsat anbefaling af fysisk aktivitet som led i bevarelsen af sundt knoglevæv hele livet.

Men ved at have set, hvordan knogleceller kommunikerer direkte med stamceller i knoglemarven, har de irske forskere måske også mulighed for at efterligne denne kommunikation med medicin til netop de udsatte grupper.

4 sekunders motion gør en forskel ved stillesiddende jobs

Det er ikke nødvendigvis hver dag, at du skal planlægge den lange løbetur eller afsætte tid til at komme hele vejen rundt i fitnesscentret. Et studie på University of Texas viser, at små, jævnlige udbrud af motion gør en forskel.

1 elefant, 2 elefant, 3 elefant, 4 elefant … For fyldt drøn! Pointen er, at bare fire sekunders højintensiv motion gange fem jævnligt foretaget hen over dagen er nok til at modvirke nogle af de uheldige sundhedsmæssige konsekvenser, som stillesiddende arbejde kan have.

Forklaringen skal findes i, at vi ikke nedbryder fedtsyrer som triglycerider tilstrækkeligt, når vi sidder stille på kontorstole dagen lang. Når musklerne er i bevægelse, producerer de nemlig et stof, der nedbryder triglyceriderne.

Når vi ikke bruger vores muskler i løbet af arbejdsdagen, kan vi opleve en høj stigning i blodet af triglyceriderne, og herved øger vi risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og andre livsstilsskavanker.

Motion efter arbejde er ikke nok

Mange af os forsøger at modvirke effekten af stillesiddende arbejde ved at dyrke motion. Og der er heller ikke tvivl om, at bevægelse er modvægten til inaktivitet. Der er bare flere undersøgelser, der peger på, at en enkel omgang motion dagligt ikke er nok, hvis kroppen skal nedbryde fedtet optimalt. Vores krop bliver simpelthen dårligere til at nedbryde fedtet, når vi sidder mange timer ad gangen.

For at modvirke denne uheldige effekt fra stillesiddende arbejde skal du i stedet sprinte ca. en gang i timen, har forskere ved University of Texas fundet ud af.

Til forsøget brugte forskerne en speciel motionscykel. Selvom de færreste af os har sådan en stående på kontoret, er der ikke noget, der modsiger, at resultatet kan overføres til andre former for højintensive motionsudbrud. Motion, som kan gennemføres på et almindeligt kontor uden cykler.

Forbrænding af fedtsyrer gik op

I studiet, som er publiseret i Medicine & Science in Sports & Exercise, blev otte sunde unge mennesker udsat for morgenmad med masser af fedtsyrer og derefter bedt om at holde sig i ro de næste seks timer – kun afbrudt af spisning og toiletbesøg.

På en anden dag blev samme unge udsat for samme slags morgenmad, men nu bedt om at afbryde det stillesiddende arbejde hver time for at tage fire sekunders sprint, holde 45 sekunders pause, sprinte i fire – indtil det var gentaget fem gange. Deltagerne gjorde dette en gang i timen i otte timer – i alt 160 sekunders sprint fordelt over dagen. Og ellers sad de ned, som på den inaktive dag.

En mulig modvægt, som skal undersøges

Forskerne målte efterfølgende forskellen på, hvordan deltagerne forbrændte triglyceriderne i blodet. Dagen efter en ”aktiv” dag med sprint forbrændte deltagerne fedtsyrerne langt mere effektivt, så deres niveau af triglycerider lå i snit 30 pct. lavere end på dagen efter en inaktiv siddedag.

Forsøget viser, at der er muligheder for – med mindre, men intensive motions-udbrud – at forebygge nogle af de negative sideeffekter et stillesiddende job har.

Forsøget var ikke videre stort eller omfangsrigt. Og det svarer ikke på, om andre tidsintervaller ville fungere bedre eller dårligere, og præcist hvor vigtig selve motionscyklens udformning var. Men det giver et fingerpeg om, at en mindre indsats faktisk kan have en markant effekt, når det handler om vores stillesiddende liv og det følger.

Så giv dig selv en hurtig løbetur på stedet, spring op ad trapperne eller lav nogle hurtige squat-øvelser, når dagen ellers kun byder på kontorstolsmaraton.

Metabolitter kan hjælpe med at skræddersy din perfekte kost ud fra en urinprøve

Den føde, vi mennesker indtager, påvirker kroppens produktion af affaldsstoffer, som vi udskiller med urinen. Forskere har udviklet en metode, hvor metabolitter bruges til at afkode disse data og lave en individuelt tilpasset kost, der tilgodeser individets biologiske sammensætning.

 

Tis en tår, så kan din læge fortælle dig, hvad du bør spise mere af, og hvad du bør skære ned på. Nej, det er ikke en spøg, men derimod seriøs videnskab. Forskere har nemlig fundet frem til en måde at bedømme, hvordan kosten påvirker os mennesker, og der er store forskelle.

 

Metabolitter i urinen sladrer

I stedet for kostundersøgelser, som ofte er upræcise, da de er baseret på folks egen erindring om, hvad de har spist og drukket og i hvilke mængder, anvender forskerne urinprøver.

Det har nemlig vist sig, at vi udskiller bestemte metabolitter i urinen, og disse stoffer sladrer om, hvordan forskellige fødevarer påvirker os.

 

Som udstødningsgasser fra stofskiftet

Metabolitter er biologiske affaldsstoffer, som kroppen producerer, når den omsætter forskellige ting.

Det er en slags udstødningsgasser fra stofskiftet. De er samtidigt en anvendelig målestok for, om vores kost har en positiv eller negativ indvirkning på vores helbred.

Forsøg med 1.848 amerikanere

Det er forskere fra Imperial College London, som i samarbejde med kolleger fra Northwestern University, University of Illinois samt Murdoch University, der står for det nye projekt. De har ved hjælp af urinprøver indsamlet fra 1.848 amerikanske forsøgsdeltagere over to døgn analyseret niveauerne for 46 forskellige metabolitter.

Afslører både alkohol og rødt kød

Nogle metabolitter dannes i kroppen i forbindelse med alkoholindtag, hvor andre kædes sammen med indtag af andre ting som citrusfrugter, glukose, frugtsukker og C-vitamin.

På samme måde er der metabolitter i urinen, som er forbundet med rødt kød, hvidt kød (som kylling) og næringsstoffer som calcium. Her kan man altså måle sig frem til, hvad og hvor meget en person indtager af forskellige fødetyper og ud fra den eksisterende viden om disse fødetyper finde frem til, om der eventuelt skal skrues op eller ned for blusset.

Lettere at pejle sig ind på sund kost

Det er også metabolitter, som giver et fingerpeg om helbredstilstande. Det gælder eksempelvis formiat og natrium, som er relateret til fedme og forhøjet blodtryk.

Med den nye indsigt i metabolitterne, hvilke fødevarer, de oplyser om, og hvad forhøjede niveauer af de forskellige metabolitter eventuelt betyder, kan forskere og læger bedre sammensætte en kost, som er tilpasset individet og umiddelbart har den mest hensigtsmæssige indvirkning på kroppen.

Source

Leave a comment
Stay up to date
Register now to get updates on promotions and coupons

Shopping cart

×